mandag den 8. oktober 2007

ud og køre med de seriøst!!! skøre




Her kan i endnu engang se et udsnit af down town san diego. Vi tog derind dagen før min første skoledag for at finde en krankboks til stes
cykel og for at se mere af byen, men det blev ikke til så meget sightseeing, for vi endte hurtigt i det hyggelige gas light district, hvor vi kom til at drikke et par cocktails for meget.






det blev en meget begivenhedsrig aften. På bar nummer to blev vi tiltalt af en beruset ustabil amerikaner som det desværre passede meget dårligt at vi ikke var begejstrede for Bush og hans indtog i Irak, og inden vi havde set os om var han blevet så ophidset at dørmanden blandede sig og bad os om at lade hinanden være. Manden forklarede hurtigt og højrøstet at problemet var, at jeg synes det var i orden at nazisterne havde udryddet jøderne hmmmm.
Det var aftenens første men ikke sidste falske anklage.
I bussen på vej hjem satte der sig en dame bag mig, som prompte startede en talestrøm, hvori cirka hver fjerde sætning lød "so you won't have to kill yourself". Ste prøvede efter 10 minutters non-stop snak at finde ud af hvad det var hun talte om, hvilket udviklede sig til en goddag mand-økseskaft samtale af hidtil ukendt format. Jeg opfangede noget med jøderne, og noget med "so we all could get along" og igen "so you won't have to kill yourself" efterfulgt af ekstatiske hvin. Og så blev jeg pludselig talestrømmens emne. "I thought she had come here to tell us the truth. She is in a wheelchair and I thought she came to tell us". Hvinene tiltog som hendes fejltagelse gik op for hende. Jeg blev nysgerrig og prøvede at føre en samtale "are you religious" ? Hendes øjne var direkte rettede mod mine, hun så lige igennem mig "so you won't have to kill yourself", "what is your religion?" "you won't have to kill yourself", "do you have a religion", "you won't have to kill yourself". Og det gik op for mig at jeg aldrig i mit liv har mødt nogen der var så skør, og pludselig var det lidt uhyggeligt. Og så blev det rigtig uhyggeligt, for pludselig så hun ikke igennem mig, men direkte på mig og spurgte anklagende: "do they teach you arrogance in austria"? og jeg fortalte hende at jeg var dansker men hun smilede ondskabsfuldt "that's not a danish accent. I have friends from Denmark". Og jeg så på hendes taske og tænkte at enhver kan købe en pistol i U.s.a., og overvejede hvor meget vrede det mon kan forårsage i et sygt sind, når et sendebud fra de højere magter viser sig blot at være en arogant østriger. Jeg var lettet da damen midt i en sætning rejste sig, og stod af.
Vi overlevede begge to til at se den første skoledag, men puha den var hård, som i måske kan se.

Ingen kommentarer: